Til forsiden
Tilbage
Translate to English with Google
Pronominer - Stedord
De første tre grupper af pronominer (nominativ,
akkusativ og genitiv) regner sprogforskerne ikke for egentlige
pronominer. Det skyldes måske, at de også forekommer,
hvor der er navneord til at udfylde rollen som subjekt, objekt
eller ejer. - De kalder dem "pronominal agreements" (det må
vel kunne oversættes til "pronominale kongruenser" på
latinskoledansk). Betegnelsen "pronominal particles" forekommer
også.
Grundled - subjekt
| 1. sing. |
jeg |
ka |
| 2. sing. |
du, De |
na |
| 3. sing. |
han, hun, den, det |
a |
| 1. plur. |
vi |
kan |
| 2. plur. |
I, De |
nan |
| 3. plur. |
de |
an |
Genstandsled - objekt
| 1. sing. |
mig |
ka |
| 2. sing. |
dig, Dem |
-n
in |
| 3. sing. |
ham, hende, den, det |
(findes ikke) |
| 1. plur. |
os |
kan |
| 2. plur. |
jer, Dem |
-n ... hna
in ... hna |
| 3. plur. |
dem |
... hna |
Der er ingen særlige former for 3. person. Hvis der
altså mangler en objektspartikel, drejer det sig om 3.
person.
Flertalsformerne for 2. og 3. person er identisk med
entalsformerne, men med et 'hna' føjet til efter
verbet.
Objektspartiklen kommer altid lige efter subjektspartiklen. Hvis
denne ender på en medlyd, bruges i 2. person ental og
flertal de former, der begynder med 'in'. Hvis subjektspartiklen
ender på en selvlyd, bruges formerne, hvor et 'n'
føjes til subjektspartiklen. Det medfører så,
at f.eks. 'kan', der almindeligvis betyder 'vi', 'os' eller
'vor', kan betyde 'jeg' med tilføjet -n, der står
for 'dig'.
Ka kal: Jeg gik.
Kan kal: Vi gik.
Kan hmuh: Jeg så dig.
Kan hmuh: Vi så ham.
Kan in hmuh: Vi så dig (subjekt ender på medlyd).
'Kan hmuh' kan ikke komme til at betyde 'vi så'. For verbet
er transitivt, og der skal være et objekt. Men ordet
'kan' kan være en sammensætning af 'ka' (1. pers.
sing.) og 'in' (2. pers. sing. akkusativ, som mister i'et efter
selvlyd). Så sætningen kan betyde 'Jeg så dig'.
Men der er ikke noget stedord for 3. pers. sing. akkusativ.
Så den kan også betyde 'Vi så ham'.
(NB: Her er 3. pers. sing. oversat til 'han' (eller 'ham'). Det
kan være både han, hun, den og det).
Ejeled
| 1. sing. |
min |
ka |
| 2. sing. |
din, Deres |
na |
| 3. sing. |
hans, hendes, dens, dets |
a |
| 1. plur. |
vor |
kan |
| 2. plur. |
jeres, Deres |
nan |
| 3. plur. |
deres |
an |
Pronomen med demonstrativ partikel
| 1. sing. |
keimah |
| 2. sing. |
nangmah |
| 3. sing. |
amah |
| 1. plur. |
kanmah |
| 2. plur. |
nanmah |
| 3. plur. |
anmah |
Kan tilsyneladende bruges, når pronominet står som
objekt.
Men pronomen som objekt kan vist helt udelades,hvis der ikke er
tvivl om, hvem der er tale om.
Genitiv, substantivisk
| 1. sing. |
min |
keimah ta |
| 2. sing. |
din, Deres |
nangmah ta |
| 3. sing. |
hans, hendes, dens, dets |
amah ta |
| 1. plur. |
vores |
kanmah ta |
| 2. plur. |
jeres, Deres |
nanmah ta |
| 3. plur. |
deres |
anmah ta |
Reflexive og reciprokke pronominer
Man ser former som 'keimah le keimah' (mig selv), 'kanmah le
kanmah' (os selv, hinanden). Men der er også disse
former:
| 1. sing. |
jeg - mig |
kaa |
| 2. sing. |
du/De - dig/Dem |
naa |
| 3. sing. |
han/hun/den/det - sig |
aa |
| 1. plur. |
vi - os/hinanden |
kan i |
| 2. plur. |
I/De - jer/Dem/hinanden |
nan i |
| 3. plur. |
de - sig/hinanden |
an i |
De reciprokke sætninger er dem, der udtrykker, hvad
nogen gør ved hinanden. På dansk bruges ofte
verbalformer, der ligner passiver: de skændes
(skænder hinanden), slås (slår hinanden).
George Bedell gør i artiklen "Agreement in Lai"
opmærksom på, at det er et 'i', der gør
entalsformerne lange. Det kan man se, hvis der kommer en partikel
ind efter den pronominale partikel:
Amah le amah aa hmu: Han så (ser) sig selv.
Amah le amah a rak i hmu: Han så sig selv.
Kohortativt og jussivt pronomen
Ved befaling og indbyrdes opfordring gives der særlige
former for pronominerne. Bemærk, at det altså ikke
som i mange vesteuropæiske sprog er verbet, der viser disse
modi.
George Bedel anfører i artiklen "Agreement in Lai"
disse former:
| Person |
partikel |
Lai eksempel |
Engelsk |
| 1. sing. |
ning |
kal ning |
let me go |
| 2. sing. |
(kun verbet) |
kal |
go |
| 3. sing. |
seh |
kal seh |
may he go |
| 1. plur. |
u sih |
kal u sih |
let us go |
| 2. plur. |
u |
kal u |
go |
| 3. plur. |
hna seh |
kal hna seh |
may they go |
Ceu Hlun opstiller i artiklen "Pragmatic Influence on Pronouns i
Lai (Hakha) Chin, with Especial Reference to Focus and Contrast"
dette skema for egentlige pronominer:
| First person |
| |
Sg. |
Pl. |
| Focus: |
keimah |
kanmah |
| Contrast: |
kei |
kannih |
| |
| Second person |
| |
Sg. |
Pl. |
| Focus: |
nangmah |
nanmah |
| Contrast: |
nang |
nannih |
| |
| Third person |
| |
Sg. |
Pl. |
| Focus: |
amah |
anmah |
| Contrast: |
anih |
annih |
Forskellen på fokus og kontrast anskueliggør han
på denne måde: I afgangshallen annoncerer
flyvelederen, at der er blevet købt for mange billetter,
og beder nogen om at melde sig frivilligt til at afvente
næste afgang. - Sam rækker hånden op: 'Jeg
melder mig' (Keimah kaa pe lai). - Da passagererne senere
skal gå ombord, spørger en af dem Sam, om han ikke
også skal med. 'Jeg flyver ikke endnu [men det
gør I]' (Kei cu ka kal rih lai lo).
I det første tilfælde melder Sam bare sig selv uden
tanke for, om andre gør det (fokus). - I det næste
tilfælde melder han, hvad der gælder ham selv i
modsætning til de andre (kontrast).
Til forsiden
Tilbage