Til forsiden
Tilbage
Translate to English with Google

Partikler

Det er især tre artikler, der har dannet grundlag for det efterfølgende:

Darya Kavitskaya (University of California, Berkely): Tense and Aspect in Lai Chin, 1997.
Andreas Kalthol: Cooperating Constructions in Lai "Lexical Insertion", 2003.
George Bedell: The Syntax of Deixis in Lai, 2001.

De er hentet fra skriftsamlingen på Sealang.net og CSLI publications.

Visse partikler svarer ganske godt til danske biord (adverbier), mens der - med andre partikler - ville være brug for at danne hele sætninger på dansk for at gengive meningen med et enkelt lille chin-ord.

Nogle forfattere har valgt at skrive lydskrift. Jeg har valgt at omsætte det til det skriftsprog, der benyttes i ordbogen. Både det og andre forhold kan have bevirket misforståelser, som jeg så selv er ansvarlig for.

Jeg kan have tilføjet nogle få partikler, som ikke er nævnt i ovennævnte artikler.

Partikler med tilknytning til verber

Nogle få partikler anbringes foran sætningens verbum, mens de fleste sættes bagved.

Partikler foran:

rak: fortid,
von: handling lige straks,
hung: (angiver retning).

Partikler efter verbet:

beh: noget immanent,
cang: perfektum, fortid,
chom: handling straks,
cuahmah: iterativt, gentagen handling,
deng: en planlagt handling, som skal til at ske,
dengmang: som 'deng',
dih: noget afsluttet, udtømt,
hnik: en handling, som skal til at ske,
hoi: om en handling, der desværre gentages,
lai: fremtid, irrealis,
len: fortsat, kraftig handling,
lengmang: vedvarende,
lio: progressivt, i færd med at ske,
peng: fortsat handling,
rih: endnu, imod forventning.
sek: fortsat, forgæves handling,
tawn: sædvanligvis,
tthan: igen,
zungzal: vedvarende.

lo: benægtelse,
hlah: benægtelse,
maw: kan afslutte en spørgesætnng, der ikke indeholder andre spørgeord.

David A. Peterson nævner nogle partikler, som han kalder "Evidential and subjective evaluation markers". Han gengiver dem med lydskrift, og i dette tilfælde tør jeg ikke forsøge at omsætte lydskriften til skriftsprog. Et spørgsmålstegn i lydskrift angiver et stød:

-kaw: den talende udtrykker overbevisning om udsagnets rigtighed.
-ruaah: Den talende tager ikke stilling til udsagnets rigtighed.
-tung: Det meddelte var i modsætning til den talendes forventning.
?aay: Den talende udtrykker beklagelse.
?ee: Den talende giver udtryk for ophidselse o.l.

 

I chin har verberne ingen særlige bøjningsfomer, der angiver fortid, nutid og fremtid. I mange tilfælde må sammenhængen afgøre, om man skal læse fortid eller nutid (f.eks. "jeg læser" eller "jeg læste"). Hvor det er nødvendigt at præcisere tidsforholdet, kommer partiklerne i anvendelse.

rak:

Partiklen betegner det, der ligger bagude - i tid, men også undertiden i rum.
Sætningen "Jeg købte grisen" kan udtrykkes således:

vok ka rak cawk
grisen 1sg fortid købe.2

Her bruges form 2 af verbet. Partiklen 'rak' er temmelig overflødig, for verbet kan i sig selv udtrykke fortid.
Men hvis form 1 bruges, kommer partiklens rumlige aspekt ind i billedet:

vok ka rak caw
grisen 1sg retning købe.1

Sætningen betyder nu: "Jeg kom (fra et eller andet sted) for at købe denne gris".

rih:

Partiklen udtrykker et forbavset 'endnu'.

Tsewmang rawl a ei rih he
Tsewmang mad 3sg. spise endnu UDRÅB

Tsewmang spiser endnu! Han skulle ellers være færdig for længe siden!

lo og hlah:
Lo bruges ved almindelige indikativiske benægtelser.
Hlah bruges i ordbogen kun i forbindelse med bydemåde og i bisætninger, der udtrykker en hensigt.

---

Darya Kavitskaya har denne liste. Han har skrevet den med lydskrift; jeg har vovet at bruge skriftsprog:

Pre-verbal:

rak: perfective
von: immediate action (in close proximity, immediately reachable)
hung: directional (ma be used as aspectual)

Post-verbal:

lai: future / irrealis
cang: perfective/completive (cf. cang ‘happen’; ‘become’)
dih: completive / exhaustive (cf. dih ‘to finish’)
beh: immanent (cf. beh ‘to stick’)
bal: experiential
tawn: habitual
lio: progressive
lengmang: continuous
zungzal: continuous
cuahman: iterative
peng: continuative
len: cuntinuative (with great effort)
sek: continuous effort in vain
hoi: repeated regretative
ta: durative
chom: action for the moment / immediately
colh, cawlh: to V immediately
duak: same as colh
deng: to be about to
dengmang: to be about to
hnik: to be about to (more immediate than dengmang)
kahn: prioritive
ka: the beginning point of V-ing
ceu: just (supposed to happen earlier , long overdue)
ṭhan: again
rih: still

 

Partikler, der knyttes til navneord:

nih: angiver subjektet i transitive sætninger,
kha: kan angive et objekt, hvis subjektet har nih, men kan også tilknyttes et subjekt

Demonstrative partikler:

hi: denne, nær ved mig,
kha: den, nær ved dig,
khi: den, derovre (synlig),
cu: den, derovre (ikke synlig).

Eksempel fra ordbogen: "En sti gennemskærer marken".

lam nih lo kha a tan
sti ERG mark TOP 3sg gennemskærer